Danmarks største udvalg af nødder

fragt

29kr. i fragt ved køb over 400 kr.

100% friskheds graranti

checkmark

Bestil inden kl. 13, og vi sender idag!

Velsmagende ost af cashewnødder til sandwich, pizza eller som snack

Om opskriften

Vidste du, at du kan lave lækre, veganske oste af rå nødder? I en tid, hvor plantebaseret kost eller blot plantebaseret tiltag fylder mere og mere i hjem verden over, er vi i fællesskab blevet klogere på, hvordan vi kan forvandle naturlige råvarer til klassiske madvarer, vi alle kender og elsker.

Hertil er ost ingen undtagelse, og i dag ved vi, at vi, ved blot at tilsætte krydderier og såkaldt ernæringsgær til en masse baseret på nødder, kan opnå den velkendte ostesmag uden mejeriprodukter.

Denne ost baseret på cashewnødder er naturligvis ikke sammenlignelig med rigtige mælkeoste, men smags- og strukturmæssigt nærmer denne sig en klassisk flødeost. Denne ost er også velegnet til pizza eller andre madretter, hvor du ønsker en smeltet ost. Lad dig overraske og lav mad plantebaseret!

Ingredienser

  • 90 g. rå cashewnødder
  • 200 ml. usødet sojamælk
  • 2 spsk. tapiokamel (dette er en glutenfri meltype, der er udvundet af cassava-planten. Hvis du ikke kan skaffe dette, kan du bruge kartoffelmel i stedet eller rismel. Hvis du bruger rismel, skal du kun bruge halvdelen af den angivet mængde)
  • 3 spsk. gærflager (kan fx findes i Føtex)
  • 1 tsk. provencalske urter (en blanding af basilikum, oregano, timian og rosmarin)
  • Du kan også bruge en anden urteblanding afhængig af, hvilke smagsnuancer du foretrækker, at din ost får
  • Evt. 1 spsk. citronsaft, agar agar og salt og peber til afpyntning

Fremgangsmåde

  1. Vælg ca. to forme, som dine oste skal ”støbes” i. Jeg bruger normale bageformer til fx rugbrød. Smør dine forme med lidt olie.
  2. Sæt noget vand til at koge – det skal kunne dække dine cashewnødder.
  3. Når vandet koger, lægger du dine nødder i blød heri i cirka 20 minutter.
  4. Dræn vandet fra nødderne.
  5. Hæld dine nødder samt alle de øvrige ingredienser i en foodprocessor eller blender og blend dette, til du får en cremet konsistens.
  6. Stil en gryde på komfuret – uden vand – og tilføj din cremede masse til gryden.
  7. Sæt komfuret på en middelhøj varme og fortsæt med at røre i gryden, indtil der er dannet en tyk masse, der ligner lidt smeltet ost.
  8. Tag gryden af varmen og fyld formene med massen.
  9. Stil formene i køleskabet og lad det trække i mindst 2 timer.
  10. Hæld dine krydderier på et stort fladt fad eller skærebræt, da du skal rulle osten heri senere.
  11. Fjern dine ostemasser fra formene og rul dem i krydderierne. Velbekomme!

Se alt i Vegansk ost

Danmarks største udvalg af nødder | 29kr. i fragt ved køb over 400 kr. | 100% friskheds garanti | Bestil inden kl 13, og vi sender i dag